Velkommen til min verden

Dræbermågerne

2008-05-18T12:34:00.000-07:00

Dræbermågerne

Jesper sad på sit værelse dybt begravet i sine matematiklektier som han havde fået for til i morgen.
Ovenover ham, kunne han høre tunge skridt på det bare trægulv. Det var hans mor som havde laboratorium øverst oppe i deres 3. etagers hus.
Dagen lang arbejdede hun som forsker. I øjeblikket forskede hun i at dressere måger.
Det syntes Jesper selvfølgeligt var dybt pinligt når han skulle fortælle hans venner det, men han håber snart at hun ville gå videre til noget andet, noget helt andet end at dressere måger.
Hans mor havde lovet ham at så snart hun havde dresseret mågerne færdigt skulle de på en familieferie sammen. Ham og hende.
”Kom så Peggy” hørte han hans mors lystige stemme sige oppefra. Han sukkede, og forsøgte at ignorere det. Hun havde endda givet dem navne. Peggy, Gelle, Lou og Marty.
”Hop over den forhindring, Gelle og Lou. Kom så” fortsatte den evige stemme.
Jesper havde lyst til at råbe op til hende at hun skulle dæmpe sig, for nu nærmest råbte hun at de alle skulle flyve to gange rundt om hende.

Da de senere sad og spiste aftensmad fortalte Jespers mor ham at hun havde tænkt sig at lave en speciel drik som fik mågerne til at kunne tale.
Da var det nok for Jesper. Han gav slip på skeen så den landede i den fine porcelænstallerken med et ordentligt, klink. Derefter rejste han sig fra bordet og så på hans mor med et dirrende blik.
”Så er det nok, mor” udbrød han, og pegede på hende. ”Du kan ikke forvente at måger skal være dine kæledyr. Hver evig eneste dag skal jeg høre på dit, ’Peggy, sit. Gelle, apport og Marty, skræp”.
Det lød vredere end han havde forventet det skulle lyde, men nu var det hele sagt.
Hans mor sad og så chokeret på ham. Hun havde ikke forventet den slags reaktion fra ham.
”Hunde.. jeg mener måger!” fortsatte Jesper og åndede tungt ind. ”Er ikke kæledyr. De er frie fugle der flyver, skræpper, og tit ses ved havnene. Det hører med til verdenshistorien”.
”Jesper” begyndte hans mor. ”Jeg vidste ikke at det hele foregik sådan. Jeg kan se hvad du mener”.
”Stopper du så?” spurgte Jesper fortvivlet, og håbede inderligt på et ja.
”Jesper. Det er jo mit job at lave sådan noget” sagde hans mor så med en lille stemme. ”Det ved du da, ikke? Jeg har ikke andet jeg kan lave i øjeblikket”.
”Mor. Du dresserer måger! Der må være noget bedre end det” udbrød Jesper og slog hånden ned i køkkenbordet så gaflerne klingede mod det. Han var rasende.
”Jeg lover at jeg ligger drikken væk. Men jeg vil stadig dressere mågerne” sagde hans mor så der nu følte sig helt lille i forhold til Jesper der stod og råbte ad hende.
Jesper vrissede og vendte sig om. I rent raseri gik han ud i entréen og op af trappen, op på gangen, og op på sit værelse hvor han smækkede døren hårdt i.
Men idet døren smækkede i med et ordentligt brag gav det vibrationer igennem væggen og op ovenpå hvor laboratoriet var. Vibrationerne fik reagensglasholderen med drikken Jespers mor havde lavet i til at falde ud over reolkanten og ned over buret hvor mågerne var i.
Da var deres skæbne begyndt, for Jespers mor troede kun at hun havde opfundet en drik der ville få mågerne til at tale. Men i virkeligheden var det en langt farligere drik.

Jesper havde siddet på sit værelse i to timer og set fjernsyn. Hvert 5. minut blev der zappet, enten over på MTV eller the voice.
Da gik døren op, og hans mor stod i døren. Hun var tavs, og stod der i lang tid før hun lukkede døren efter sig og gik hen mod ham.
Hun satte sig på sengen, og tog fjernbetjeningen fra Jesper der fastholdt sit vrede blik på skærmen.
”Jeg er ked af hvis jeg har såret dig, eller noget. Der skal jo også være noget familie hygge engang imellem. Men, Jesper. Du må forstå at jeg ikke bare sådan kan kvitte mit job. Jeg får løn for at gøre det” forklarede hun selvom hun ikke havde kontakt med Jespers blik.
Hun satte sig foran der hvor Jespers blik var limet fast, og da flyttede han det så han i stedet så ud af vinduet. Han ignorerede hende fuldstændigt.
”Kan du ikke forstå det?” sukkede han lidt efter. ”Alt jeg vil have er bare noget familie tid”.
Hans mor bed sig i læben, og kunne end ikke svare på det spørgsmål. Hun rejste sig fra sengen og gik igen ud af døren.
Lidt efter kunne Jesper høre fodtrin ovenpå, så hun var sikkert gået op på sit laboratorium for at gøre videre på sit projekt.
”Hun fatter ikke en skid” sagde Jesper vredt til sig selv. Han zappede tilfældigt over på animal planet hvor de havde givet sig tid til at filme et par almindelige fugle der fløj hen over himlen. ”Jeg behøver ikke en mor der dresserer måger”.
Derefter slukkede han fuldstændigt for fjernsynet, og vendte sig om på siden.
Han lukkede langsomt øjnene, og lidt efter sov han stille, men tungt. Han vågnede først da han hørte et meget alvorligt, skrig, efterfulgt af nogle hårde bank i gulvet ovenover ham. Det lød som hans mor der skreg efter hjælp.

Hurtigt rejste han sig op i sengen. Der blev stille ovenpå, og han ventede i lidt tid i total stilhed.
Derefter kunne han høre et vindue smadre, og hurtigt fløj han ud af sengen og ud på gangen.
Igen var der stille ovenpå, men han vidste at der var noget galt. Hurtigt løb han op af trappen.

Da han nåede loftet smækkede han døren op ind til det rum hvor hans mors laboratorium var. Men det var tomt. Det troede han i hvert fald, for han kunne ikke få øje på nogen.
”Mor?” spurgte han, og gik rundt imellem de høje laboratoriums borde. ”Er du her?”
Han lagde mærke til at vinduet stod åbent, men det tog han sig ikke særligt meget af. Det kunne være at hans mor ville have luftet ud.
Der var mørkt, og han kunne ikke finde lyskontakten. Det eneste han kunne se var de små olielamper der stod på de forskellige borde rundt omkring. Men de oplyste ikke særligt meget.
Pludseligt stødte han ind i noget hårdt der rykkede i sig. Han hev foden til sig, og mærkede chokeret hvordan hans hjerte begyndte at banke hurtigere. Der var noget på gulvet, og det var ikke en ting.
Forsigtigt satte han sig på hug, og selvom han ikke kunne se noget rakte han hånden frem mod det han var stødt ind i. Hans hånd røg længere og længere frem, og til sidst rørte det ved noget.
Det føltes blødt, og alligevel så hårdt. Han stivnede da lyset blev tændt, og han stivnede endnu mere da han så skikkelsen han havde stået og rørt ved.
”Mor!” udbrød han med tårer i øjnene. Han tog hånden op til munden og betragtede sin mor der lå livløst på gulvet med hvidt åbne øjne, og et kæmpe hul igennem maven.
”Mor” skreg han endnu højere, og ruskede i hende. Men kun blod væltede ud af hende. Han indså at det var for sent at hjælpe hende. Hendes indvolde lå spredt ud over gulvet.
Jesper begyndte at ryste over det hele, og før han fik tænkt sig om brækkede han sig ud over hele gulvet af den væmmelige stank af indvolde.
Han rejste sig op, sprang hen til telefonen der stod på væggen i rummet og tastede hans tantes nummer ind. Det var helt tilfældigt.
”A-audr-rey” stammede han og brød ud i gråd. Han var fuldstændigt forvirret og rundt på gulvet. ”Du må komme o-over med det samme. M-m-mor hun e-er..”
Derefter begyndte han at skrige. Det måtte ikke være sandt at hans mor lå død på gulvet.
”Jeg er der straks” svarede hans tante i den anden ende af røret, der sagtens kunne høre at der var noget galt. Derefter blev der lagt på.
Jesper slap telefonen så den landede på gulvet med et brag, og vaklede hen mod sin mors lig.
”Mor” hulkede han, og strøg hende hen over kinden. I det samme hørte han et mågeskrig lige ude foran vinduet, og han løb op og smækkede det i. ”Hold jer væk!” udbrød han.
Han gik igen hen til sin mor. Han kunne ikke forstå hvad der havde dræbt hende. Var det et mislykket forsøg? Langsomt rejste han sig for at gå hen til buret med mågerne i.
Han ville se om de havde taget skade af det der var grunden til hans mors pludselige død.
Men da han hev lagnet væk fra buret af var der ikke nogen måger i buret. Der var ikke engang nogen spor af dem, kun en smule grøn vaske der lå ud over hele buret og dryppede ned imellem tremmerne.
Da blev hans ansigt meget alvorligt, og han løb hen til vinduet igen.
Mågerne han havde hørt før fløj stadig lidt væk fra hans hus af. Hurtigt fik han igen åbnet vinduet, og stak halvdelen af sin krop ud af vinduet.
” Peggy? Gelle? Lou? Marty?” kaldte han. Det kunne kun være hans mors måger der huserede rundt om hans hus. Normalt hørte de jo til nede ved havnen, og den boede han langt fra.
I samme øjeblik kom en sort bil kørende nede ved vejen, og ind i garagen.
Hans tante steg ud, og hun kom løbende hen mod hoveddøren.
Men da skete der noget han ikke havde forventet. To af de måger der fløj rundt oppe i luften vendte deres hoveder ned mod tanten der stod og ringede på døren.
Den ene af mågerne gav et højt skrig fra sig, hvor den derefter styrtdykkede ned mod tanten.
”Nej” røg det ud af Jesper. Han vidste at det ikke var normalt at måger styrtdykkede sådan.
Tanten nåede lige at se mågen der kom styrtende ned mod hende med vrede i blikket, da den fortsatte lige igennem hende med sit spidse næb først.
Den styrtdykkede lige igennem hendes mave, og ud på den anden side.
Tanten faldt om på jorden med et blødende kæmpe hul i maven hvor indvoldene lå, og var død på stedet.
”Nej” råbte Jesper af sine lungers kræft. Han skyndte sig at lukke vinduet, løb alt hvad han kunne med tårer i øjnene og et hurtigt bankende hjerte ned af trappen, videre ned til han nåede entreen.
Så flåede han døren op, og fik øje på sin tantes lig.
Han kiggede op, og lagde mærke til at mågerne var væk.
En af naboerne var tilfældigvis kommet forbi fordi hun havde hørt Jesper skrige, og da hun fik øje på hans døde tante med et kæmpe hul i maven gispede hun chokeret.
”Jesper, hvad er der sket?” spurgte hun.
Jesper løb hen mod hende, og brød ud i gråd. ”Det er mågerne” hulkede han. ”De er ikke normale”.
Han snøftede et par gange før han igen sagde, ”de har dræbt min mor og min tante. Jeg ved ikke hvad der er galt med dem, men min mors lig ligger oppe i huset. De har aldrig opført sig sådan, og nu er de frie”.
”Åh gud” sagde naboen, og slap ham. Hun hev sin mobil op og fik ringet til 112. Før Jesper kunne nå at få et ord indført var hele huset omringet af Falck, politimænd og irriterende naboer.
Jesper sad på hug med hænderne foran ansigtet, og græd.
Hans onkel kom hen til ham, og rejste ham op ved at hive ham i armen.
”Kom her” sagde han, og knugede Jesper tæt ind mod sig. Han var selv meget chokeret over sin kone og svogers meget uheldige død.
Lidt efter kom en af Falck mændene hen mod Jesper.
”Jeg ved du er lidt ude af den” sagde han. ”Men vi har nogle spørgsmål vi skal stille dig”.
Jesper rev sig fri fra sin onkel, og trådte få skridt bagud.
”Tror I jeg er morderen, hvad?” råbte han, og pegede på sig selv. Han gik flere skridt bagud. ”Men jeg er ikke morderen kan jeg fortælle jer. Det var mågerne, det var mågerne der gjorde det”.
Han begyndte at løbe væk fra dem, men så begyndte flere Falck-mænd at løbe efter ham.
Til sidst lykkedes det en af dem at fange ham, og flere af dem tog fat i ham.
”Du bliver her. Du er vidst ikke helt normal” sagde den ene af Falck-mændene.
”Nej. Stop. Jeg er normal. Men jeg er ikke nogen morder, det var mågerne. Det var mågerne” råbte Jesper med tårer løbende ned af sine smalle kinder. Han vred og sparkede for at komme fri fra Falck mændene der havde fat i ham.
Flere af naboerne kom hen til ham. ”Stop så, kan I ikke se at han er rystet over sin mors og tantes død?”
En af Falck-mændene slap Jesper imens de andre stadig havde fat i ham, og vendte sig mod naboerne.
”Tror I virkeligt på hvad den dreng siger? At hans mor og tante blev dræbt af måger? Måger er jo fuldstændige harmløse. Drengen har en skrue løs” sagde han bestemt, og greb igen fat i Jesper.
Naboerne sukkede, og vendte sig om for at gå hjem. De kunne ikke tale ham til fornuft.
Falck-mændene fik fat i en politivogn, og satte Jesper derind.
Jesper nægtede stadigvæk at han var morderen, og at det var mågerne der havde gjort det.

Da de ankom på politistationen, måtte tre mænd til for at slæbe Jesper ind i baggården.
”Hallo, dreng. Tag dig nu sammen” råbte en af mændene, da Jesper prøvede at sparke efter ham.
Til sidst fik de slæbt ham ind i gården.
”Du skal vidst lige hvile på den psykiatriske afdeling i nat” sagde en anden af mændene. ”Forstår du det? I morgen vil vi stille dig nogle spørgsmål”.
”Nej!” udbrød Jesper. ”Det skete bare. Jeg er ikke sindssyg. Jeg er ikke nogen morder”.
Nu græd han endnu mere end før. Han var brudt helt sammen af det der lige var sket.
De fik hevet ham ind i en af cellerne på den psykiatriske afdeling, og smækkede den i efter ham.
Jesper blev liggende lidt på det kolde gulv der var i cellerne. Han prøvede at slappe lidt af.
Da mændene var gået satte han sig op på den seng der var i cellen. Han tørrede tårerne væk med sit ærme.
”Imens jeg sidder indespærret her fordi jeg er under mistanke som morder, er de gale måger løs i hele byen som der har slået min mor og tante ihjel. Jeg kan intet gøre” hulkede han for sig selv.
I det samme hørte han at der blev uroligt uden for cellen.
”Der er kommet to nye drab i byen. Begge lig har et kæmpe stort hul i maven” sagde en af politi mændene der fløj forbi Jespers celle uden at tænke på at han så ikke kunne være morderen da han sad indespærret i en mørk og kold celle på psykiatrisk afdeling.
Langsomt vendte han hovedet ind mod væggen, imens han lagde sig ned på den smalle seng der var.
I den hvide væg var der indgraveret en masse ting og tegn. Et sted stod der, ”jeg er ikke sindssyg” og et andet sted var der tegnet en bamse.
Jesper sukkede tungt, lagde forsigtigt øjnene på klem, og faldt i en dyb søvn.

Næste morgen vågnede han ved at sollyset gik igennem vinduet og ramte ham i øjnene.
Han satte sig op i sengen, og strakte sig ud. Nu huskede han hvor han var, og hvad der havde foregået dagen inden.
Han kunne høre fjernsynet inde ved siden af. Det var skruet helt op. I fjernsynet sagde en mand, ”siden i går er der kommet 7 brutale mord i byen. Alle lig har man fundet med et kæmpe hul i maven, og nogle af vidnerne rundt omkring har udtalt at de så nogle måger flyve igennem menneskerne så deres indvolde blev spredt ud over det hele”.
Han holdt en pause, og begyndte så igen. ”Men bare rolig folkens. Det er bare en joke folk har kørende rundt i byen her. Selvfølgelig har mågerne ikke dræbt dem. Måger er jo harmløse. Men politiet er stadig ude for at lede efter morderen”.
”Det er mågerne” sukkede Jesper for sig selv, og lænede sig op af den kolde væg. ”Ikke mig. Jeg sidder jo indespærret”.
I samme øjeblik kom en politimand forbi cellen. Han kiggede ind af den og fik øje på Jesper.
”Det er dig vi skal snakke med. Kom her” sagde han, og lukkede op for cellen.
Jesper rejste sig frivilligt fra sengen, og gik hen til politimanden der lukkede lågen efter ham.
”Vi har nogle spørgsmål vi skal stille dig” sagde han og smilede. Han virkede venligere end de andre politimænd. ”Det er kun et øjeblik”.
De kom ind i et rum hvor der var meget varmt. I midten af rummet var en lampe, et bord og to stole over for hinanden. Det var som i en krimi.
”Sæt dig ned” sagde politimanden, og satte sig ned på den stol på den modsatte side af bordet.
Jesper satte sig ned, og kiggede intenst på politimanden.
”Fortæl nøjagtigt hvad der skete i går” sagde han så til Jesper med en fast tone. ”Det hele”.
”Jo, altså. Jeg sad på mit værelse, og min mor var ovenpå fordi hun er professor og har sit eget laboratorium ovenpå. I øjeblikket studerede hun måger, hun havde selv nogen i bur som hun prøvede at opdrage på. Pludseligt hørte jeg et skrig, og en knust rude, og jeg skyndte mig op og fandt min mor død. Vinduet var knust, og mågerne var væk. Men i stedet inde i deres bur lå en tyk flydende agtig grøn væske. Jeg skyndte mig at ringe til min tante, og da hun kom, var mågerne fra buret lige udenfor mit hus. Da min tante steg ud af bilen styrtdykkede to af dem lige ned mod hende og igennem hende” fortalte Jesper. ”Det er sandt”.
Politimanden lagde hænderne over kors. ”Er du sikker?” spurgte han så. ”Var det nøjagtigt det du så?”
Jesper nikkede på hovedet og kiggede ned i gulvet.
Han pressede læberne sammen, og håbede på at politimanden snart ville sige noget.
”Helt sikker?” spurgte han så igen.
”Ja, hr. Jeg er 100 % sikker på at det var det jeg så” sagde Jesper irriteret.
”Godt, og hvad tror du så det kan skyldes?” spurgte han. ”Du sagde at du fandt noget grønt væske i deres bur?”
Jesper nikkede på hovedet. ”Ja, det var vidst blevet hældt over deres bur ved en fejl”.
”Hvad var det grønne for noget?” spurgte politimanden. ”Noget giftigt?”
”Nej, det tror jeg ikke. Det var noget min mor skulle bruge til mågerne for at få dem til at tale” forklarede Jesper.
”Tale?” udbrød politimanden. ”Sig mig var din mor skrub sindssyg?”
Jesper rystede på hovedet. ”Hun var jo forsker. Forskere har ingen grænser for ting”.
”Sandt nok” sagde politimanden, og lænede sig tilbage i stolen. ”Tror du at det var årsagen til de to drab?”
”Hvad mener du?” spurgte Jesper.
”Det grønne. Tror du at det har noget med mågernes morderiske egenskaber at gøre?” uddybede politimanden sig klart og tydeligt.
”Måske” mumlede Jesper. ”Måske har det noget med det at gøre”.
Politimanden nikkede på hovedet og rejste sig fra sin stol, imens han hele tiden havde et fast og strengt blik fast på Jesper.
”Jeg tror ikke helt min mor var klar over hvad hun havde gang i” fortsatte Jesper, og kneb en tåre.
”Vidste du noget om det her?” spurgte politimanden.
Jesper sparkede stolen væk under sig, og slog hånden ned i bordet.
”Det var ikke noget selvmord hvis det er det du mener. Min mor tænkte slet ikke over sådan noget. Det hele var et uheld, og mågerne står bag det. De står også bag de mord der sker ude i byen nu, og I gør ikke noget ved det” udbrød han hidsigt.
”Det er vel ikke dit alvor?” sagde politimanden, roligere end Jesper havde regnet med.
”Jo” udbrød Jesper. ”Lige nu. Ude i byen. De er griske og morderiske. I må stoppe dem”.
Politimanden fik et alvorligt udtryk i ansigtet.
Han rejste sig fra stolen, gik forbi bordet med Jesper og hen mod døråbningen hvor en anden politimand stod.
”De tror vel ikke på ham?” spurgte politimanden ham i forbifarten.
”Nej, men det kan være at ungen taler sandt. Afspær byen med politimænd og få de måger fjernet” sagde politimanden sikker i sin sag.
Jesper blev stående tilbage med et blik ned i bordet, og få tårer løbende ned af kinderne.
Så kom politimanden der havde stået i døren, og tog fat i Jesper. Han fulgte frivilligt med ham.
De gik igennem en lang grå gang, til de kom til en kæmpe hoveddør.
Han hev Jesper med udenfor hvor hans onkel stod og ventede ham.
”Onkel Faris” udbrød Jesper. Han løsrev sig fra politimandens hårde greb, og løb hen til sin onkel der stod med udbredte arme for at give ham et knus.
Jesper gav ham et ordentligt kram, og var lige ved at græde igen.
”Jesper. Kære Jesper” sagde hans onkel, og strøg ham hen over håret. ”Stakkels Jesper”.
Politimanden blev stående lidt og kiggede.
”Vi klarer os herfra” sagde onklen så, og tog fat i Jespers hånd.
Politimanden nikkede. ”Vi skal nok få de væmmelige måger ud af den her by”.
Men han lød alligevel ikke alvorlig nok til at skulle mene det, syntes Jesper. Men han sagde jo at de ville gøre det, så der var ikke mere at bekymre sig om. De havde sikkert allerede fanget alle fire.
Jesper og Onkel Faris gik sammen hen mod hans sorte Mercedes der holdt lidt væk fra politistationen.
Da de havde sat sig ind i bilen blev onklen lidt siddende og kiggede ud gennem forruden med et tungt og trist blik, inden han satte bilnøglen i.
”Savner du din mor?” spurgte han så og kiggede hen på Jesper der sad på sædet ved siden af ham.
Han nikkede, og mærkede gråden presse i halsen på ham. Men han holdt inde.
”Jeg savner hende også. Jeg savner dem begge to” sagde han og snøftede.
Så satte han nøglen i bilen, drejede på den så motoren begyndte at brumme og kørte ud af grusstien.
Jesper havde sit blik rettet ud af bilruden. Han kiggede på den blå himmel i lidt tid da han pludseligt skimtede noget der bevægede sig deroppe.
”Det er dem” udbrød han, og fik pludseligt store øjne. Han pegede op på himlen hvor fire måger var på vej hen mod dem. De hylede og skræppede så højt at menneskerne der gik rundt omkring på fortovet blev forskrækkede og begyndte at løbe væk. ”Kør”.
Onkel Faris satte speederen op, og nu fløj de hen ad landevejen med mågerne i hælene.
Alle de mennesker mågerne kom forbi på vejen dykkede de lige igennem så de faldt døde om.
Jesper fik tårer i øjnene, og begyndte at skrige af ren rædsel.
”Kør hurtigere” beordrede han sin onkel, da han kiggede ud gennem bagruden og opdagede mågerne kun få meter fra dem. ”De flyver for hurtigt”.
I det samme hørte de bagruden blive knust, og et højt og vredt skrig farede igennem deres ører.
Da kom to måger ind fra sideruderne af, og smadrede dem fuldstændigt.
Den 4. sidste måge styrtede lige igennem forruden med et brag, og med sit spidse næb ind i brystet på Onkel Faris. Jesper skreg af sine lungers kræft. Han var skræmt fra vid og sans.
Bilen stoppede idet onklens lig væltede hen mod Jesper.
Bilen standsede hurtigt og Jesper greb fat i bildøren og fik den åbnet.
Han begyndte at løbe væk fra bilen og hen mod politistationen med tårer væltende ud.
Han kunne slet ikke tænke, og han kunne hele tiden hørte mågernes hæslige skrig bag sig.
På vejen hen til politistationen fik han øje på en masse lig der lå rundt omkring på fortovet.
Alle havde et kæmpe hul i maven og indvolde der flød ud. Han væmmedes. Men han fokuserede hele tiden på at nå frem til politistationen.
Da han omsider nåede frem var politistationens vinduer fuldstændigt smadrede.
Han løb ind igennem den smadrede hoveddør, og ind på en af de lange grå gange. Der lå døde mennesker over det hele rundt på gulvene, og alle havde et kæmpe stort hul i maven og vidt åbne øjne der gloede livløst på ham.
Han begyndte at ryste over det hele, imens hans ben automatisk begyndte at løbe ned igennem den lange gang.
”Hallo?” skreg han, og drejede ned af en til gang. ”Er her nogen? Er her nogen overlevende?”
Da han løb forbi en halvt åben dør mærkede han et hårdt greb i sin arm, og han blev trukket ind i rummet.
Han gav et lille skrig fra sig, men da var der en hånd der lagde sig over for hans mund.
Han var havnet i et rum med en anden dame. Hun var politimand, for hun var iklædt en uniform.
Da han var kommet sig med skrækken slap hun hans mund og smækkede døren helt i.
Hun tændte lyset, og Jesper så at han var havnet i et kosterum.
”Hvem er du?” spurgte han chokeret damen.
”Jeg er Madeleine Schwartz. Politidame her” svarede hun, og rakte sin hånd frem mod ham.
Han tog fat i den og nikkede. ”Jeg hedder Jesper. Hvor er alle de andre.. levende?”
”Jeg er den eneste overlevende her på stationen. Der kom et hav af måger lige før og angreb stationen. De er over det hele, og de er meget griske” forklarede Madeleine ham. ”Det lykkedes mig at gemme mig i det her kosterum, men jeg kunne hele tiden høre menneskernes skrig ude på gangen”.
Jesper sank en klump. ”Er mågerne væk, nu? Fire jagtede lige mig og min onkel i hans bil og de..”
Han stoppede og begyndte igen at græde. Så fortsatte han. ”De dræbte ham”.
Han tog hånden op til sin pande og mærkede en blødende sprække i sin hud.
”Hvad gør vi? De formerer sig lynhurtigt” udbrød Jesper.
”Hvordan ved du så meget om dem?” spurgte Madeleine, og satte sig på hug.
”Min mor er vidst nok på en måde skyld i det her blodbad” svarede Jesper, og rømmede sig. ”Men hun er død nu. Alle jeg kender er døde. Dræbt fordi min mor havde en sindssyg idé”.
”Det gør mig ondt” svarede Madeleine. ”Men der er intet at gøre ved det nu”.
”Slet ikke?” spurgte Jesper chokeret. ”Skal vi bare vente her til mågerne finder os og dræber os smertefuldt som de gør ved alle andre her i byerne rundt omkring”.
”Nej, selvfølgelig ikke” svarede Madeleine. ”Jeg synes vi skal prøve at stresse af nu. Jeg ved at de er griske, men vi redder ikke de stakkels mennesker derude ved at sidde her”.
Hun åbnede langsomt døren på klem, og kiggede ud af den.
”Fri bane” sagde hun, og kravlede ud af døren.
”Hvad? Nej vent!” udbrød Jesper. ”Hvor skal vi hen? Vent på mig”.
Han spurtede på knæ ud efter hende. Han ville ikke blive tilbage alene i kosteskabet.
De løb begge ned af de lange grå gange. Jesper holdt sig tæt på Madeleine. Han følte sig utryg fordi han ikke vidste om dræbermågerne havde gemt sig for dem et sted.
Da de nåede hen til hoveddøren var Jesper ved at falde over et lig der lå midt på gulvet med vidt åbne øjne, og et kæmpe hak i halsen hvor der stadigvæk sprøjtede blod ud.
”De er også begyndt at gå efter halsen” gispede Jesper. ”Madeleine, jeg kan ikke klare det”.
Han holdt hånden over for munden da en kvalmende stank spredte sig fra ligene.
”Rolig nu, Jesper” sagde Madeleine. ”Vi skal nok klare det”.
”Hvordan?” vrissede Jesper, og så på Madeleine med et bedende blik. ”Hvordan skal vi kunne stoppe nogle gale mordere, der flyver op over os, og som formerer sig 3 gange hvert 10. sekund. Hvordan!”
Madeleine følte sig irriteret på Jesper, men i stedet for at flippe ud på ham bed hun sig i læben, og sagde: ”jeg tror faktisk at vi har et slags lille laboratorium liggende her på politistationen”.
”Hvad så” sagde Jesper flabet. ”I har et laboratorium. Hold da op, skal vi lave flere monstermåger?”
Da slog det klik for Madeleine. Hun slog ud mod hånden imens hun råbte: ”kan du ikke tænke selv, knægt. Vi kan lave noget i laboratoriet som måske kan udrydde mågerne”.
”Hvor ligger laboratoriet?” spurgte han så.
Madeleine lod blikket glide hen ad det grå gulv, videre ned af gangen, og helt ned til enden af gangen hvor der var en dør.
”Helt dernede?” udbrød Jesper.
Madeleine nikkede. ”Vi havde ikke andre rum som vi kunne have vores laboratorier i, så – ”
”Lige meget” afbrød Jesper hende. ”Lad os gå derned. Hvert sekund tæller”.
”Vent” sagde Madeleine, og greb fat i Jespers ærme. ”Når jeg siger 3, så løber vi alt hvad vi kan ned af gangen. Du skal løbe, og ikke se dig tilbage”.
Jesper mærkede hvordan hans hænder og resten af hans krop begyndte at ryste. Han nikkede.
”1..” begyndte Madeleine. Hun stillede sig klar til at kunne spæne alt hvad hendes ben kunne. ”2.. 3!”
Jesper og Madeleine spurtede ned af gangen, begge alt hvad de kunne.
Da de næsten var dernede var en af dørene de løb forbi lidt på klem. Straks hørte de et højt skrig, og derefter fløj to måger lige ud af den åbne dør og ind i Jesper.
Madeleine stoppede op da Jesper faldt sammen på gulvet med to måger omkring sig.
De hakkede i ham, og en af mågernes skarpe næb havde ramt Jesper i låret.
Madeleine løb hen til Jesper og fik sparket den første måge i gulvet, den anden sad fast i Jespers arm og ville ikke rokke sig ud af stedet. Den blev ved med at prikke sit skarpe næb ind i Jespers arm.
Han skreg og vred sig alt hvad han kunne for at slippe af med mågen.
Til sidst lykkedes det Madeleine at få sine hænder rundt om mågens hals og knække den. Den udstødte et højt skrig lige før den faldt til jorden og var stendød.
Jesper peb af smerte, og da han prøvede at rejse sig op kollapsede han på gulvet med det samme.
Madeleine fik øje på de rasende måger der kom flyvende hen mod dem fra den ene ende af gangen af, og straks greb hun Jesper op i favnen, og begyndte at løbe alt hvad hun kunne hen til døren hvor laboratoriet var.
Hun nåede lige indenfor, og smække døren i efter sig da hun mærkede nogle hårde bump mod døren.
”De er godt nok ivrige” sagde Madeleine forpustet, og lagde forsigtigt Jesper på gulvet.
”Det er fordi de kan lugte blod. De bliver helt vilde” stønnede Jesper, og lagde sin hånd over sit smertende ben hvor blodet løb fra. ”Vi må forhindre blodet i at løbe. Ellers er det ude med os”.
Madeleine fik hurtigt tændt lyset, og straks lyste hele laboratoriet op. Det var ikke specielt stort, men stort nok til at kunne indeholde en masse formler.
”Jeg tror godt vi kan finde noget der kan stoppe din blødning” sagde Madeleine, og løb hen mod skrivebordene der stod på rad og række op af væggen.
Hun hev fat i alle skufferne, og ved det 2. sidste skrivebord fandt hun en forbinding i skuffen.
”Her, vikl det her om dit ben. Stramt, så blødningen stopper” beordrede Madeleine, og kastede det hen mod Jesper.
Han greb det, og fik det lynhurtigt slynget rundt om benet. I starten blødte det bare igennem, og der kom store blodpletter frem på forbindingen, men lidt efter stoppede det.
Der var også blevet stille udenfor.
”Det var lige i sidste sekund” sagde Jesper udmattet, da han fik øje på den lås der holdt døren som var dirket halvt op. ”Madeleine, skynd dig at find noget som vi kan udrydde mågerne med”.
Han fik rejst sig op ved hjælp af et bord, og haltede hen mod hende.
”Men hvad skal jeg lede efter?” spurgte Madeleine. ”Hvad kan stoppe dem?”
Jesper var tavs et øjeblik imens han tænkte sig om. Han hoppede på et ben hen mod en kæmpe reol fyldt med forskellige mapper.
”Find en tilfældig. Vi gennemgår alle mapperne og prøver at finde en formel der muligvis kan hjælpe” sagde han, og trak en tilfældig ud.
Han begyndte at kigge den igennem en side af gangen.
”Men det vil tage for lang tid” sagde Madeleine. ”Vi må prøve at lave noget selv”.
”Er du rablende vanvittig?” udbrød Jesper, og klappede mappen sammen med en hånd. ”Hverken du eller jeg er professor. Du er politidame, og jeg er en helt normal dreng på 15 år der lige har mistet sin mor”.
Han mærkede vreden stige i ham. Han havde ikke både mistet sin mor, men også sin tante, onkel, og sikkert også andre familiemedlemmer. Hans hænder knyttede sig langsomt.
Madeleine vidste ikke hvad hun skulle sige. Han havde jo ret. Men han ville åbenbart ikke engang forsøge at lave en formel.
”Enten laver du formlen, ellers gør jeg? Jeg skal ikke stå her og vente på min død” røg det så ud af hende. Hun gik hen til en hylde der var hamret fast i væggen over skrivebordene og tog forskellige glasflasker ned af den.
Dem satte hun på et bord i rækkeorden, og derefter tog hun et større reagensglas, og begyndte at hælde forskellige blandinger ned i den.
”Ikke min død” mumlede hun ind imellem for sig selv.
Jesper stod henne i hjørnet, lænet op af bordet med et smertende ben og så på.
Han kunne hele tiden høre skrig ude fra gaden af, og det var så voldsomt at han til sidst greb hænderne op foran ørerne.

Da der var gået flere timer var Jesper faldet i søvn, og han lå på et af bordene og sov.
Madeleine havde i al den tid siddet med trætte øjne og havde prøvet at lave en rigtig formel.
”Jeg er ved at have den nu” havde hun sagt hver gang, men det passede bare ikke.
På et tidspunkt greb hun en af mapperne fra reolen, og gik den igennem indtil hun fandt noget med, ”knoglesyre”.
Hun tog siden ud af mappen, og lagde den på bordet ved siden af alle de formler hun havde lavet.
”Ætser knogler” læste hun fra papiret. ”Det lyder farligt, men alligevel som noget man kan udslette måger med”.
Hun begyndte at blande forskellige sammen til hun til sidst fik lavet den rigtige formel.
”Jesper” råbte hun højt.
Det gav et sæt i Jesper der blev vækket, og var ved at falde ned af bordet.
”Hvad er der?” spurgte han, og bevægede sig langsomt og halvvågent ned af bordet.
”Jeg har lige lavet en god formel. Dette er knoglesyre, og det ætser” sagde Madeleine, og viste flasken frem mod Jesper.
”Hvad skal du nu bruge den til?” spurgte Jesper, og gabte højlydt. ”Ætse os selv så vi dør som alle de andre mennesker derude?”
Madeleine lagde hovedet på skrå og nænnede ikke at svare på hans flabede kommentar.
I stedet puttede hun en prop i flasken, og puttede den derefter ned i sin lomme.
”Vi skal af sted nu. Inden det bliver mørkt” sagde Madeleine.
I det samme gik strømmen, og der blev kulsort. Jesper kom til at gispe fordi han fik sådan et chok.
”Hvad skete der? Hvem slukkede for strømmen?” spurgte Jesper nervøst.
Madeleine fandt frem til stikkontakten og prøvede at trykke på den, men der skete intet.
”Jeg tror at det var mågerne der slukkede for den. Nu er det oven i købet ved at blive mørkt” mumlede Madeleine, og trykkede en ekstra gang på stikkontakten. ”Nu er vi virkeligt i knibe”.
Hun fik åbnet vinduet, og kiggede ud af den og op på taget hvor hun fik et kæmpe chok.
Ledningen der sad sammen med XXXX var blevet brækket op og stod nu lige op i luften.
Rundt omkring på taget sad de morderiske måger og stirrede sultent på Madeleine.
”Shit” udbrød Madeleine, og betragtede hvordan mågerne begyndte at bevæge sig hen mod hende.
”Jesper! Jesper, vi har et lille bitte problem”.
Jesper kom haltende hen til Madeleine. ”Hvad er der?” spurgte han.
Madeleine pegede ud af vinduet, og Jesper kunne akkurat lige stikke hovedet ud af vinduet.
”E-er det mågerne?” råbte han nervøst, og trak hurtigt hovedet til sig igen.
”Ingen hurtige bevægelser” sagde Madeleine, og holdt fast i Jespers ærme. ”Det er som om de er tiltrukket af bevægelserne”.
”Og blodet” tilføjede Jesper, og kiggede ned på sit ben der igen var begyndt at bløde. Blodet løb ned af hans bukseben og ud på gulvet hvor den dannede en sø.
”Hør her Jesper. Når jeg har talt til 3 griber du den her flaske og kaster den op på taget” sagde Madeleine og sank en klump. Forsigtigt førte hun hånden ned til sin lomme, imens hun hele tiden havde et vågent blik på de glubske måger der kunne slå til når som helst.
”De er kun få meter fra os, og kan spise os på 10 sekunder” tilføjede hun.
Det gjorde ikke Jesper mere roligt, men da Madeleine havde talt til 3 greb han flasken og kastede den ud af vinduet som Madeleine havde sagt at han skulle.
Men han kastede den bare den forkerte vej, og i stedet ramte den fortovet med et brag, hvorefter al væsken flød ud på de hårde sten.
”Neeeej” råbte Jesper idet mågerne slog vingerne ud for at flyve hen til dem.
Madeleine skyndte sig at hive Jesper og sig selv ind af vinduet og derefter smækkede hun det hårdt i.
Hun skulle til at låse det helt da to af mågerne fløj igennem ruden som var det gelé.
Jesper troede for alvor at han skulle dø, men da skete der noget helt uventet for dem.
Der lød et ordentligt tordenbrag udefra og derefter begyndte huset at ryste en smule. Da det var stoppet var lyset gået, og der var nu helt mørkt i laboratoriet.
”Hvad skete der? Hvor er mågerne der angreb os før?” spurgte Jesper chokeret, der var landet på gulvet efter husets rystetur. ”Madeleine? Er du der?”
Han opdagede at Madeleine stod henne i vinduet og kiggede ud af det og op på taget.
”Luk vinduet, ellers kommer de ind” råbte Jesper, og løb hen til hende.
Men Madeleine sagde intet. Hendes blik var fastholdt op mod taget.
Jesper tog selv chancen, meget forvirret, og stak hovedet ud af vinduet. Det første han fik øje på var det forkullede tag.
”Hvad er der sket?” udbrød han, da han fik øje på alle de døde måge lig der lå på taget.
”Jeg tror lynet slog ned i den løse ledning på taget, og ristede dem alle sammen” sagde Madeleine chokeret.
”Nu skal du ikke begynde at have ondt af dem” sagde Jesper, og tog sig til sit blødende ben. ”Men hvor er de andre to der..”
Mere nåede han ikke at få sagt før han hørte et højt skrig, og bag fra et af bordene af dukkede de to måger op fra før. De var åbenbart ikke blevet ramt.
De gik et stykke hen ad bordet, og derefter lettede de og begyndte at flyve hen mod Jesper og Madeleine.
”Find noget hårdt vi kan slå dem med” råbte Madeleine.
Jesper kastede sig på gulvet, og fik hevet sig hen af det, og hen mod en kommode der stod.
Mågerne, der skulle til at angribe Madeleine havde for travlt til at se hvad Jesper havde gang i.
Han stak hånden ned i skuffen i kommoden og prøvede at finde noget tungt. Men det var ikke nemt når lokalet var så mørkt.
Pludseligt udbrød en af mågerne endnu et forfærdeligt skrig, og fløj hen mod Madeleine.
Hun fik hevet en tyk bog op foran sig, kneb øjnene tæt sammen, og håbede på at det værste ikke ville ske.
Hun mærkede et hårdt ryk i bogen, og da hun igen åbnede øjnene fik hun øje på mågen der havde angrebet hende. Dens næb stak direkte ind i bogens forside og ud igennem på den anden side.
Den kunne ikke rokke sig løs selvom den vred sig alt hvad den kunne for at komme fri.
Madeleine der var meget rystet stod et øjeblik og kiggede på mågens skarpe næb der stak ud på den anden side af bogen, kun få centimeter fra hendes hals.
”Jesper, kan du skynde dig lidt?” råbte hun, og rettede sit blik hen mod den anden måge der stod rettet mod hende med sit spidse næb.
Jesper åbnede skuffen endnu mere, og prøvede at skimte hvad der lå nede i den, men det var svært.
Da den anden måge fløj hen mod Madeleine fik Jesper hurtigt hevet noget tungt op, og hinkede så hurtigt han kunne hen mod Madeleine.
Da mågen skulle til at angribe Madeleine fik Jesper hevet den tunge ting frem og smadrede den ned i hovedet på mågen så den var død på stedet.
Den sank sammen på gulvet, og han kunne se noget mørkt der løb ud fra dens hoved af. Han mente at det nok var blod.
Nu var der en måge tilbage, og den var så godt som dødsdømt.
Madeleine greb godt fat i bogen og bankede den ind i væggen så der lød et knæk.
Hun gispede chokeret. Hun var ikke vild med at dræbe dyr med vilje, men mågerne havde fortjent det. De havde fortjent det barskeste.
Da de var sikre på at begge måger var helt døde løb Madeleine hen til stikkontakten, og klikkede på den.
Men strømmen var gået, så der skete ingenting. Hurtigt kom Madeleine i tanke om sin lille lommelygte hun havde i lommen.
Hun fandt den frem, og lyste hen på Jesper der stod indsmurt i blod, og med en stegepande i hånden.
”Hvad bliver den dog brugt til her på laboratoriet?” spurgte han chokeret, og slap den så den landede på gulvet med et hårdt brag.
”Jeg ved det ikke Jesper. Men det var et held at den var der” sagde Madeleine, og tørrede sveden af sin pande.
Derefter gik de sammen ud af laboratoriet og ud på gangen hvor alle de døde lå. De gik videre, til de kom til hoveddøren.
Da de kom ud af den så de en masse af byens beboere der gik rundt på gaderne og samlede lig sammen i sorte affaldssække.
Nogle af dem mumlede om en fællesbegravelse.

Få dage senere var alle de overlevende fra byen og byerne i nærheden samlet til en fællesbegravelse.
Jesper og Madeleine var mødt op sammen, og var begge klædt i sort.
Det var hårdt for Jesper at skulle sige farvel til sin onkel, tante og mor, men han kom godt igennem det hele. Han fik fældet nogle tårer da en præst stod og hviskede det sidste, ”amen”.
Efter det fik Jesper lov til at bo hos Madeleine. De blev som en slags mor og søn, og senere fik Madeleine også en mand der blev Jespers plejefar.
De levede lykkeligt som en rigtig familie til deres dage måtte ende.

CD'er

2008-05-14T09:45:00.001-07:00

I CD-butikken, GUF, der ligger inde på strøget kan man købe Sandi Thom "smile... it confuses people" -cd'en til 20 kr. Man kan også købe Amy Winehouse "back to black" -cd'en til 80 kr. Man kan også få mange andre cd'er meget billige. Smut forbi og kig i GUF.

På strøget

2008-05-10T12:05:00.000-07:00

Jeg har været ude og shoppe idag på strøget med min mor. Det har været super-hyggeligt.

Folk var godt nok lidt gnavne, men jeg overlevede det og fik købt mig en masse spændende ting.

Bl.a. nogle jeans, en super sød sommerkjole, nogle lækre bluser og to billige CD'er.

Den ene var, Sandi Thom & den anden Amy Winehouse - back to black.

Jeg synes det har været en super hyggelig dag idag, og lige om lidt tøffer jeg ind i stuen for at se, "rat race".

Forresten, så har jeg lovet mig selv en ting. Indtil næste søndag skal jeg være super-vegetar, og ikke spise kød overhovedet. Jeg skal også skære ned på mit slikforbrug og starte til yoga.

Jeg er enig med mig selv om at det er en rigtig god idé. Lad os se om det holder.

Ciao.

Livet er en udfordring

2008-05-03T07:59:00.000-07:00

Jeg er typen der tænker meget over ting. Jeg tænker også meget over livet. Jeg er fundet frem til at livet må være en større udfordring end man regner med. Holde sig i live, gøre de forpligtelser man får i livet, og ikke være et eller andet røvhul der sidder ude på herrens mark og har drukket sig stang-bacardi. You-only-live-once, må nok betyde at du kun lever én gang, og at man så hellere må se at få noget ud af sit liv. Mit liv skal aldrig være kedeligt. Jeg skal ikke være en eller anden der står op om morgenen, drikker kaffe, spiser morgenmad, går på arbejde, kommer hjem, henter børn fra skole, køber ind, laver aftensmad og sover. For det vil jo bare gentage sig hele tiden. Jeg skal ihvertfald ud og opleve verden meget når jeg bliver ældre. Jeg har altid været indespærret i lille Danmark, som jeg ikke har noget imod, og så har jeg to gange om året taget til østrig med min familie. Men det er kun fordi min mormor og morfor og resten af familien bor dernede. Jeg har f. eks. aldrig været i frankrig, spanien, grækenland og jeg tror ikke engang at jeg har været i Norge, folkens..Nu har vi heller ikke så mange penge til at rejse rundt med, men det vil da snart ændre sig..

Maj billeder

2008-05-01T09:14:00.001-07:00

Laboratoriumet

2008-04-16T10:48:00.001-07:00

Min første dag på arbejdet var ikke som jeg havde forventet. Jeg skulle arbejde på et laboratorium der tidligere havde været et hospital. Det var stort og enormt, og imens jeg gik igennem de lange grå gange tænkte jeg på hvor mange mennesker der mon var døde inde på de forskellige stuer. Det gøs lidt i mig, men jeg rystede hurtigt tanken af mig. Ham jeg skulle arbejde for sagde at jeg skulle vaske kølertasker af, og han forklarede mig hvordan og hvorledes. Det så nemt ud, og jeg kunne ikke fatte at jeg fik løn for at gøre noget så nemt. Jeg satte mig på hug, tog kluden fra spanden med varmt vand i, og begyndte at vaske de sandede kølertasker af. De var meget beskidte. Pludseligt rejste manden sig som jeg arbejdede for. Han sagde at han havde et vigtigt møde ovenpå, og at han kom tilbage om en halv time for at se hvordan det gik. Jeg nikkede, og derefter gik han. Jeg så hvordan han forsvandt ned ad den grå gang, og så sad jeg alene tilbage. Alene tilbage i kælderen med kun en kristen radio tændt. Jeg var ikke bange og begyndte at vaske videre på kølertaskerne. Men pludseligt begynde min hjerne automatisk at fantasere. Hvad nu hvis der kom en død gående hen ad gangen, hvad nu hvis døren pludseligt smækkede, hvad nu hvis, og hvad nu hvis. Jeg mærkede stilheden brede sig, og nu var der så stille så jeg kun kunne høre mit hjerteslag. Ikke engang de andre mennesker der arbejdede ovenpå kunne jeg høre. Jeg prøvede at ignorere stilheden, og vaskede videre i min nr. 4 kølertaske. Det var nemt, og om 2 timer kunne jeg gå herfra med min første løn. Pludseligt hørte jeg en lyd jeg ikke kun undgå at høre, og heller ikke kunne ignorere. Lyden af bare, kolde fødder der strøg hen over det grå gulv. Problemet var bare at jeg ikke kunne se nogen som helst selvom det lød som om skridtene kom ikke så langt fra hvor jeg sad på hug og vaskede. Skridtene stoppede, og jeg tænkte at det nok måtte være fra ovenpå, eller inde ved siden af hvor der også var nogen. Jeg vaskede videre, men så begyndte skridtene igen. Men denne gang var skridtene efterfulgt af en lille fnisende lyd. Jeg regnede med at nogle lavede fis med mig, men så hørte jeg pludseligt et højt suk der fik mit hjerte til at springe et slag over. Jeg rejste mig, tabte kluden ned i spanden så den landede i vandet med et plask og skvulpede over, og så mig omkring. Jeg forventede at se en der lavede sjov med mig, men jeg kunne ikke få øje på nogen. "Hallo?" fløj det ud af min mund. "Er her nogen?" Til min store overraskelse var der intet svar, og nu var jeg endda næsten sikker på at her var andre end mig. Pludseligt hørte jeg igen den irriterende barnefnisen efterfulgt af en tydelig barnelatter. Det var tydeligt at nogle drev gæk med mig. Jeg begyndte at gå videre ned ad gangen. På vej ned kom jeg forbi en masse åbne døre der førte ind til nogle andre rum. Da jeg kom forbi 4. dør mærkede jeg noget eller nogen stå og kigge på mig derindefra. Jeg blev stående, stivnede, og drejede forsigtigt mit hoved til siden. En pige stod og kiggede på mig med et kulsort blik. Hendes lange sorte hår hang filtret fra hovedbunden af, og ned over hendes blege kolde hud. Hun var iført noget gammeldags tøj jeg aldrig havde set før. Mit hjerte sprang to slag over, og jeg gik langsomt videre. Men alligevel greb nysgerrigheden mig, og jeg gik tilbage mod rummet hvor jeg havde set pigen, men hun var væk! Jeg hørte en fnisende latter bag mig, og vendte mig forskrækket om. Ned af gangen fik jeg øje på pigen jeg havde set inde i rummet før. Hun stod med knyttede hænder og gav mig et ondskabsfuldtblik. Pludseligt begyndte hun at gå hen mod mig i hurtige små skridt. I samme øjeblik forsvandt hun ned under gulvet, og så var hun ikke til at se mere. I et øjebliks stilhed mærkede jeg en kulde, og pigen dukkede op lige foran mig. Hun tog fat i mine skuldre, og hev mig med ned under gulvet. Derefter blev alting sort og smertefuldt.

Gys fra min sande fornuft..

2008-04-15T11:43:00.001-07:00

Gys fra min side af.. Jeg har ikke skrevet nogle gyserhistorier i lang tid, og det er fordi jeg arbejder på den historie som jeg snart får udgivet i én stor novellebog. Men tilgengæld er jeg ved at skrive en gyser der nok bliver færdig i dag eller i morgen som kommer herind i mine to blogge. Men nu når jeg alligevel skriver vil jeg være så venlig at skrive lidt gys fra min side af.. Har du forestillet dig hvis du nogensinde flyttede ind i et meget gammelt hus. Et fra starten af 1900 af. Der ligger en kæmpe historie bag huset, men det ved du ikke nu. Du har travlt med at pakke ud, og det er sent på aftenen. Din mor kommer ind og siger at du skal se at komme i seng. Du nikker, for du er selv begyndt at blive ret træt, det har været en hård dag med at flytte og pakke ud. Du lægger dig i din seng som kun er en madras fordi alt andet til den stadigt ligger pakket ned. Du har heldigvis fundet din dyne og hovedpude nede i en af de første kasser du pakkede ud, og der går ikke længe før du langsomt falder i søvn. Pludseligt vågner du lidt efter! Hvad var det? tænker du. En underlig lyd jeg lige hørte. Det lød som et par lange negle der kradsede ned af din væg ikke så langt fra dig. Du vender dig om på den anden side, så du kigger ind i væggen, men så mærker du et strejf henover din kind. Først tror du at det er dit hår der gjorde det, men så mærker du igen strejfet. Du sætter dig op i din seng og mærker at du ikke er alene. Du kan høre fodtrin rundt på dit værelse, men der er ingen at se. Pludseligt kan du høre fodtrin inde på den anden side af din væg! Det var underligt, tænker du. For på den anden side af din væg er udenfor. Der er ikke noget rum ved siden af. Du prøver at ignorere det fordi du er så træt. Du tænker at det nok er rotter der har forvildet sig ind i din væg, og prøver igen at falde i søvn. Men da er det at du hører en snøften ikke så langt fra dig. Den bliver højere, og tydeligere, og til sidst kan du høre en pigegråd. Der er én på dit værelse der græder. Men hvem kan det mon være? Du sætter dig igen op i sengen og tænder for lyset på stikkontakten. Dit rum er tomt udover de flyttekasser der står der. Pludseligt får du øje på noget der bevæger sig henne i hjørnet af dit værelse. Skikkelsen bliver tydeligere, og du ser en lyshåret, bleg pige i en mørk gammeldags natkjole stå og græde med hænderne dækket for ansigtet. Du spørger hvad der galt, og hvem pigen er, men hun svarer ikke. Istedet fjerner hun hænderne fra ansigtet, og til din store skræk ser du at hun ikke har noget ansigt. Ingen næse, ingen øjne, ingen mund eller ører. Istedet er der sort brændt hud i hele hendes ansigt. Hun er blevet hårdt forbrændt i ansigtet. Du skriger op, og i samme øjeblik din mor træder ind i værelset forsvinder skikkelsen. Hun spørger dig hvad der er galt, og du er så rystet at du næsten ikke kan svare hende. Da du er kommet lidt ned igen fortæller du hende at du så en forbrændt pige stå og hulke henne i dit hjørne - og hun havde intet ansigt! Din mor tror dig selvfølgelig ikke. Det plejer mødre ikke at gøre. Dagen efter søger du på nettet efter dit hus og finder nogle nyttige oplysninger. "En pige kaldet, Katinka omkom i en brændulykke i 1920. Hun blev hårdt forbrændt, og døde da hun ikke nåede ud af huset i tide. Det siges at hun går igen". Det ved du alt om, for du har set hende. Næste nat vågner du igen fordi du hører hendes evige gråd. Igen dukker hun op i hjørnet men denne gang er du ikke bange. Du rejser dig fra sengen, bevæger dig hen mod hende, og spørger om du kan hjælpe hende. Hun ryster forvirret på hovedet, og da du kommer nærmere griber hun fat i dig med sine forbrændte hænder. Du prøver at komme fri fra hendes greb, og pludseligt sortner det for dig. Da du igen kommer dig er pigen forsvundet, og da du tager dine hænder op til ansigtet er det helt.. glat af hud, og.. dit ansigt er væk! Du går i panik, men kan ikke skrige. For din mund er væk, og henne i sengen ligger en pige der ligner dig og sover.

April billeder

2008-04-08T11:50:00.000-07:00

Jeg elsker måneden April. Den er så dejlig. Der begynder sommeren at vise sig lidt. Specielt på disse billeder. Jeg elsker at tage billeder på stranden, og af mine sko. Et ikke-mere-gyldigt parkeringspapir og en vandskade vi havde i lejligheden for få dage siden. (Striberne på væggen er vand).

Én gang bommert

2008-04-07T11:17:00.000-07:00

Én gang bommert.

Ja, af og til sker bommerter, men her vil jeg dele mit livs værste bommert med jer fordi jeg ved at I så gerne vil høre om det. "Umuligt" tænker i. "Har dokly/sophie virkeligt nogensinde lavet en bommert?" .. Åh ja.. Det startede med da jeg var 10 år. Jeg var i Østrig og min mormor havde inviteret os ud og spise på en hyggelig restaurant ude ved en sø sammen med min far, mor og et par andre. Det var en kæmpe indendørs terasse vi sad på, og noget af gulvet var en stor rist der førte ned til vandet der var 5 meter under huset hvor der svømmede fisk og mennesker rundt. Det var et virkeligt hyggeligt sted, og jeg glemmer aldrig den dejlige varme sol der varmede ens krop, og de fisk der kildede en under fødderne da jeg var ude med min fætter og bade i søen. Men da vi skulle spise på restauranten havde kokken en speciel ret til os fordi han kendte min mormor. Vi fik lov til at smage på deres specielle, gåseleverpostej. Vil i virkeligt vide hvordan man tilbereder den? Hvis ikke så kan I finde tilbage til historien tre linjer nedenunder. Menneskerne propper simpelthen gåsen med mad / tvinger det ned i den til den eksploderer. For real. Det er så syndt.Da vi så sad og spiste det ville jeg selvfølgelig ikke have noget, men min far insisterede på at jeg skulle smage. Han var heller ikke vild med det, men han ville ikke være uhøflig så han spiste det alligevel. Underlig ting? Jeg prøvede en smule, for jeg troede det smagte som almindelig leverpostej men det gjorde det absolut ikke. Det smagte virkeligt råddent, og jeg fik det super dårligt af at have det i munden. Jeg sagde til min far at jeg ikke kunne lide det, men han beordrede mig til at spise det da det ville være uhøfligt at spytte det ud, så det gjorde jeg. Men jeg kunne virkeligt ikke synke det. Det var som om klumpen med gåselever bare blev større og større i min mund, og til sidst gav jeg én reaktion fra mig. Det var at jeg spyttede maden ud af munden så den ramte gulvet, heldigvis der hvor der var rist, røg videre ned i vandet og ned til fiskene, (der sikkert er døde nu. føj). Det var virkeligt vammelt, og en grim oplevelse. Men alle, jeg mener - alle! Gloede på mig fordi jeg havde spyttet maden ud på gulvet. Det ramte nemlig også noget af gulvet, og det var virkeligt pinligt for mig. Kokken blev super-fornærmet, og jeg har ikke været der siden jeg spyttede gåseleverpostej ud på deres gulv, og dræbte deres fisk med deres ulækre mad. Ad.

Take care.

Den døde pige

2008-04-04T15:40:00.000-07:00

Jeg går forbi vinduet indtil det gamle forfaldne hus der har stået der siden 2. verdenskrig. Men hvad ser jeg? En lille pige sidder på den anden side af vinduet og stirrer trist ud på mig med et søvnløst og tomt blik. Hun er grå i huden, meget bleg, og helt lyst hår. Hun er iført en hvid natkjole, og hun sidder på en tyk træstol. I hendes ene hånd har hun en gammel porcelænsdukke hvor øjet var poppet ud, ihvertfald det ene. Der er ingen følelser i hende kan jeg se. Hun smiler ikke, hun er trist. Hun vakler lidt frem og tilbage, men ellers sidder hun fuldkommen stille. Det er som om hendes blik tryllebinder mig, og jeg går tættere på vinduet. Der har ikke boet nogle i huset i årevis. Det sidste jeg hørte om huset var at en 12årig pige var forsvundet inde i huset. Nogle dage senere brækkede man hende ud af husets mur. Hun havde siddet indespærret i dagevis, og kunne ikke komme ud på mystisk vis. De fandt hendes døde lig. Det gyser i mig, men alligevel går jeg tættere på, og til sidst kan jeg ånde på ruden og se ånden brede sig på den blanke overflade som en lille tåge. "Hvem er du?" former mine læber. Men der kommer ingen lyd ud. Men da var det som om pigen mundaflæser mig, og hendes kolde tørre læber former et, "jeg er død". Jeg nikker, og mærker hvordan mit hjerte dunker så hårdt at det var på vej op i halsen. For jeg ved jo godt hun er død. Pludseligt rækker hun hånden frem mod vinduets rude, og som jeg tror at den vil stoppe når hendes fingerspidser når ruden sker der istedet det at hendes hånd fortsætter ind gennem ruden og ud mod mig på den anden side. Jeg rykker mig forskrækket tilbage, men hånden bliver ved med at komme hen mod mig. "Gå. Lad mig være" udbryder jeg, men hånden bliver ved. Til sidst når den mod min hals og griber fat om den. Lynhurtigt hiver hånden til og jeg bliver slynget igennem ruden og ind i huset, ind i pigen.. Lige nu befinder jeg mig et meget ubehageligt sted. Jeg ved ikke hvor jeg er, men her er hvidt. KUN hvidt. Ingen andre, kun mig. Jeg har prøvet at gå og gå, men jeg kommer ingen vegne. Jeg kan end ikke sove, og jeg er bange for at jeg skal være her for evigt.

Marts billeder

2008-03-28T07:25:00.000-07:00

Disse billeder viser tekst, hjerte, og forårsneen. De er helt tilfældige, men med stor betydning.

Det sner!

2008-03-24T07:47:00.000-07:00

Endeligt sner det. I marts, men who cares.. sneee :D

Evelyn

2008-03-22T17:39:00.000-07:00

Måske kender I mig ikke. Måske har I aldrig set mig før. Men uden at vide det kommer jeg til jer hver nat og drikker af jeres blod. I hørte rigtigt – jeg er et af Draculas 5000 børn der overlevede fødslen i 1764.
Nej, min far lever ikke mere, og mine mange mødre døde af sorg da han døde, men jeg er her stadig.
Jeg bor i en gammel grotte med nogle af mine søskende, sover om dagen, spiser om natten. Jeg har det flotteste lange, filtrede sorte hår der lugter af indtørret blod fra mine ofre. Det viser kun den gode blodjæger jeg er.
Om natten når jeg er sulten lister nogle af mine søskende og jeg ud af grotten, og hen til den nærmeste landsby. Vi ved alle at der både bor kvinder, mænd og børn i landsbyen, men jeg vil nu sige – med mine egne ord – at jeg sådan elsker af sætte tænderne i de spinkle børnehalse.
Jeg elsker at se hvordan blodet sprøjter, og derefter drikke det som var det saftevand.
Derefter elsker jeg at blive lige indtil dagslyset stå op, og se forældrenes reaktion når de ser deres kære barn ligge med opsprættet hals, livløs og kold. Synet ved det får al glæden til at sprede sig i mig, imens jeg inderligt ler ondt, og tørrer en bloddråbe væk der glider ned fra min ene mundvige af.
Måske kan I ikke lide mig, men jeg vil altid være her, og jeg vil altid være på rov efter nyt, friskt børneblod, og når jeg opsøger dig skal du ikke være bange. Jeg skal bare lige have noget der kunne ligge godt i min mave. Jeg skal personligt sørge for at du ikke kommer til at mærke noget.

Nej, jeg er ikke Evelyn. Hun findes heller ikke, og historien er ikke sand.

The piano

2008-03-22T17:37:00.000-07:00

”Et nyt klaver?” udbrød Viktor, da hans far kom brasende ind ad døren med et klaver efter sig.
Han hev og hev for at få det igennem døren og over dørkarmen, og til sidst lykkedes det.
”Jep, kan du lide det?” spurgte han og så på Viktor der stod med munden på vidt gab.
”Far. Jeg ved ikke om du har bemærket det, men vi har allerede et fint klaver der står inde i stuen” mumlede Viktor og lagde armene over kors. ”Hvad skal vi med et til klaver?”
Hans far tørrede sved af panden, og lagde sin hånd på klaverets mørkebrune træ. ”Jeg kom tilfældigvis forbi genbrug på vej hjem fra arbejde, og så så jeg dette vidunder i vinduet. Det kostede kun 50 kr. og det virkede som om sælgeren gerne ville af med det”.
”Det kan sikkert ikke spille. Derfor den lave pris” sagde Viktor. Han gik hen til klaveret og trykkede ned på en af tangenterne. Klaveret gav en flot lyd fra sig som både var høj og meget nøjagtig.
”Det spiller da som en drøm” sagde hans far, og skubbede det videre ind i deres stue.
”Men hvor skal det andet så være? Vi kan ikke have to på samme tid, kan vi?” spurgte Viktor der selv var blevet overrasket over den gode lyd tangenten havde givet fra sig.
”Vi flytter bare den anden op på loftet. Så kan det være vi sælger den en dag” sagde hans far, og løftede den ene side af klaveret over dørkarmen til stuen, og derefter den anden.
Viktor rystede på skuldrene. Det var i øvrigt heller ikke hans problem hvor mange klaverer de skulle have. Han spillede ikke på dem selv.

Da hans far havde flyttet det andet klaver væk fra der hvor det plejede at stå, og havde sat det nye klaver ind på det sted i stedet dukkede Viktors mor op i døren.
”Hvad er det?” spurgte hun og lagde armene over kors idet hun lænede sig ind mod dørkanten.
Viktor kunne ikke forstå hvorfor hendes mor spurgte om det, alle kunne da se at det var et klaver.
”Vi har fået nyt klaver, skat. Til den billigste pris man kan tænke sig, og det andet sælger vi en dag for det tidobbelte” svarede Viktors far.
”Det lyder godt men kan det spille?” spurgte hun og gik tættere mod klaveret.
”Som en drøm” lo Viktors far og trykkede ned på en tilfældig tangent. DING, svarede klaveret.
Det var utroligt. Det spiller meget bedre end man skulle tro et klaver kunne gøre. Den rammer tonerne præcist og der er ingen fejl med klaveret, tænkte Viktor, og lagde hovedet på skrå.
”Gud hvor lyder det godt” udbrød hans mor overrasket. Hun satte sig ned på klaverstolen foran klaveret og strakte sine fingre ud. Derefter begyndte hun at spille starten af, Happy Birthday.
Typisk min mor, tænkte Viktor og lo. Det er det eneste hun kan spille.
Viktors far afbrød hende. ”Vil du ikke hjælpe med at bære det andet op på loftet?”
”Jo, men så vil jeg ned og spille igen. Jeg kan ikke forstå at nogle har villet skille sig af med dette fantastiske klaver” sagde hun og rejste sig fra klaverstolen.
”Klaverallergi?” spøgte hans far og tog fat om den ene side af klaveret imens hans mor tog fat om den anden side. Sammen fik de løftet den ud af stuen og ind i entréen hvor trappen op til loftet var.
Jeg tror ikke der er noget der hedder klaverallergi, men måske træallergi, tænkte Viktor.
I et øjebliks stilhed stod han bare ved siden af deres nye klaver og kiggede på det. Helt automatisk trykkede hans finger ned på en af tangenterne, og i det næste øjeblik sad han på klaverstolen og trykkede på alle tangenterne samtidig.
Det er utroligt, tænkte han. Selvom jeg bare trykker rundt på alle tangenterne lyder det faktisk godt.
Men han tænkte hele tiden over at det måtte være en eller anden fejl ved klaveret. Ellers ville ingen have skilt sig af med det for en 50’er.
Han begyndte at studere klaveret, og han åbnede det indvendigt så man kunne kigge lige ind i det.
Der var meget mørkt, men også meget støvet.
Hurtigt fik han hentet sin lommelygte og lyste ned i klaveret, imens han hele tiden prøvede at holde vejret så han ikke fik støv i lungerne.
Da han havde kigget lidt rundt i det havde han stadigt ikke fundet nogen fejl. Det hele var så fint.
Men lige da han skulle til at smække klappen i fik han øje på noget.
På indersiden af træet var der noget mørkerødt. Det lignede at det var en del af klaveret, men da så Viktor at det var en blodplet! På indersiden af klaveret.
”Føj hvor klamt” udbrød han, og mærkede et koldt gys ned af ryggen på ham. ”Nu kan jeg sagtens forstå hvorfor ejeren skilte sig af med den. Det der kommer sikkert aldrig af igen”.
På en måde var han lidt skræmt, for hvad havde den blodplet at gøre nede i selve klaveret?
Det kunne være at en havde skåret sig da vedkommende måske skulle gøre rent inde i klaveret. Det kunne være så mange ting, men Viktor undlod at fortælle hans forældre om det da de kom tilbage.
Hans far ville flippe ud og løbe ned til genbrugsbutikken for at klage, og så ville der bare blive ballade.
Desuden gjorde blodet jo ingen skade hvis det var inde i klaveret hvor ingen kunne se det.

Da Viktor om aftenen skulle til at sove lå han i sengen og spekulerede på hvorfor blodet mon var der. Egentligt burde han være ligeglad, men han kunne ikke få tanken ud af hovedet.
Det kunne også bare være maling, men det lignede mere blod.
Tankerne kørte rundt i hovedet på ham, og lidt efter faldt han helt automatisk i søvn.
Han vågnede om natten ved 1-tiden fordi han kunne høre klavermusik. Han mærkede hvordan hans hjerte begyndte at banke hurtigere af angst, og det løb ham koldt ned af ryggen.
Var hans far mon stået op for at spille klaver, eller havde de mus i klaveret? Men det sidste kunne ikke være rigtigt, for melodien der blev spillet inde fra klaveret af var for perfekt til at kunne være en mus der bare spænede hen over klaverets tangenter.
Viktor åbnede munden for at råbe, far, men han tav i stedet. Hvis det var hans far skulle han bare have lov til at spille i fred. Det kunne være at han var stået op om natten for at spille fordi han var bange for at andre skulle høre det
Derefter tænkte Viktor ikke mere over det. Han trak dynen længere over hovedet og prøvede at ignorere klavermusikken som i bund og grund var ret god.
Men efter en time spillede klaveret stadigvæk, og det havde det gjort uafbrudt siden Viktor vågnede.
”Så er det nok” udbrød Viktor. ”Han ville have sin nattesøvn. Han skulle op i skole næste morgen, og hans far kunne ikke være bekendt sådan at spille midt om natten”.
Han slog dynen til side og rejste sig fra sin seng. Forsigtigt listede han ud i entréen og hen mod stuedøren.
Var det mon en god idé? Hvad hvis det ikke var hans far, men måske en tyv der havde sneget sig ind for at spille klaver. Nej, det var helt sygt.
Forsigtigt gik han hen mod døren til stuen, og kiggede ind. Der var helt mørkt men ovre ved klaveret kunne han lige skimte en. Det var en person der sad med ryggen til ham og spillede klaver.
Personen havde åbenbart ikke opdaget at han var kommet ind i stuen.
Forsigtigt listede han sig hen mod klaveret da han fik øje på noget der virkeligt gav ham kvalme.
Personen der sad og spillede var en dame. Det kunne han se, for ned af ryggen hang langt krøllet, gråt hår. Det kunne ikke være hans mor, og bestemt ikke hans far – men hvem var det så?

Han ville løbe tilbage mod værelset for at ignorere det hele. Måske var det en drøm, men da holdt klavermusikken op, og med et forskræmt blik så han hen mod klaveret.
Damen der havde siddet og spillet havde rejst sig fra klaverstolen, og havde vendt sig om mod ham.
Viktor ville skrige, men han kunne ikke få et ord frem af væmmelse.
Damen var helt bleg, og i der hvor hendes øjne skulle have siddet var der i stedet to sorte huller.
Hun var iklædt fint gammeldags tøj, og da han fik øje på hendes hænder gav han et lille skrig fra sig, men det var ikke højt nok til at hans forældre kunne høre det.
I stedet for damens hænder var der intet! Hun havde arme, men der hvor hånden og armen hænger sammen var der intet. Hun havde ingen hænder, og hun var på vej over mod ham i snigende skridt.
”Hvem er du?” udstødte Viktor, og trådte få skridt tilbage. Han kunne ikke få blikket væk fra hendes håndløse arme.
Damen svarede ikke, men trådte i stedet endnu et skridt hen mod ham.
Viktor gik længere tilbage og stødte ind mod væggen. Han kunne ikke komme længere.
Damen begyndte at gå, nærmest svæve hen mod ham, hun var helt kold i ansigtet, og tør.
Da hun var kommet helt hen mod ham troede Viktor at hun skulle til at gå ind i ham da hun pludseligt bare forsvandt ud i den blå luft.
Viktor mærkede hans ben give under efter sig, og han sank sammen på trægulvet i stuen.
I samme øjeblik gik døren op til hans forældres værelse, og hans far og mor kom løbende hen mod ham halvt vågne. ”Hvad er der sket, Viktor? Hvad laver du så længe oppe?”
Viktor kunne stadig ikke tro det han havde set, og han vidste ikke hvad han skulle sige til sine forældre.
”D-der var en dame” fik han fremstammet. ”Derhenne”. Han pegede hen på klaveret der nu stod helt tomt, uden en dame.
”Hvad snakker du om?” spurgte hans far, og gabte. ”Vi hørte dig skrige. Hvorfor?”
”Der sad en dame uden hænder og øjne og spillede klaver” forklarede Viktor selvom han vidste at det lød dumt. ”Hun gik hen mod mig og så forsvandt hun”.
Først stod hans far og mor lidt og kiggede på ham, men så brød hans mor ud i latter, ”en dame uden hænder der spillede klaver? Man kan ikke spille klaver hvis man ingen hænder har”.
Viktor kunne høre at de ikke troede på ham, men hans mor havde ret. Hvordan kunne en dame uden hænder spille på klaver? Det hele var så mystisk.
”J-jeg drømte sikkert bare” sagde Viktor så. ”Jeg går i seng nu. Godnat, tag jer ikke af mig”.
Han vendte om og gik hen mod sit værelse imens hans forældre stod og så nervøse på ham.
”Du tror vel ikke han..” spurgte Viktors mor så hans far.
”Nej da. Selvfølgelig er han ikke blevet skør. Han har bare set for mange gyserfilm” afbrød han hende.

Næste morgen da Viktor stod op havde han ikke ligget og tænkt på andet end damen han havde set.
Han skyndte sig at få tøj på og løb ind i dagligstuen. Klaveret stod der stadigt tomt, uden nogen dame, og den eneste støj der var, var hans mor der stod ude i køkkenet og lavede morgenmad.
Viktor nærmede sig klaveret, og satte sig på den stol hvor damen havde siddet.
Den var stadig varm, altså havde nogen siddet der. Det var ikke bare en drøm. Det var virkeligt.
Han strøg sin hånd hen over tangenterne, og han kunne nærmest mærke varmen fra hvor hun havde spillet.
Forsigtigt satte han sig ned på klaverstolen og begyndte at trykke på de forskellige tangenter der stadig var varme. Pludseligt begyndte han at spille den samme melodi som damen havde spillet i nat, uden at han selv var klar over det. Med et par fejl ind imellem lød det præcist som det han havde hørt i nat.
Pludseligt blev han afbrudt af sin far der var kommet hen til ham.
”Hvor har du lært at spille det henne?” spurgte han fornøjeligt, og tog en slurk af sin morgenkaffe. ”Du plejer da ikke at kunne spille klaver?”
”Det var den melodi jeg hørte her i nat” forklarede Viktor. ”Hørte I den ikke?”
Hans far rystede på hovedet.
”Men den var der” sagde Viktor så og spillede videre. Hele tiden den samme melodi, om og om igen.

Da Viktor havde været i skole og var kommet hjem gik han straks hen til klaveret og følte på tangenterne. De var ikke varme mere, og han kunne ikke huske hvordan han havde spillet melodien selvom han havde hørt den så mange gange.
Men natten over blev han igen afbrudt af den samme melodi der kom ind fra stuen.
Han besluttede sig denne gang for at bevise det hele for sin far og mor.
Forsigtigt, i nattøj, listede han ind mod dagligstuen hvor den samme håndløse dame sad og spillede den melodi som hun havde spillet forrige nat.
Han fik hevet sin mobil frem med kamera og begyndte at filme hende. Han filmede og zoomede, han skulle være helt sikker på at hans mor og far så alt.
Da han havde filmet nok gik han i seng igen. Han faldt ikke så let i søvn da damen nu havde skiftet over til en anden sang. En der var mere gang i, men også sørgelig på samme tid.
Næste dag var klavermusikken forsvundet, og det første Viktor gjorde var at løbe ind til sin mor og far med sin mobil.
”Se her. Se nu her” råbte han, og fandt filmen frem hvor han havde filmet.
De så nysgerrige til imens filmen blev afspillet. Viktor holdt mobilen op mod dem så de kunne se det hele tydeligt og tæt på.
Da filmen var slut så han på sine forældre der stod måbende. Han forventede at de nu ville undskylde at de ikke havde troet ham, og smide det gamle klaver ud.
”Hvad er det du vil vise os? Jeg har lige brugt 3 minutter af mit liv på at se at du har filmet vores klaver som jeg kan stå herfra og kigge på” sagde hans mor så.
”Hvad?” udbrød Viktor. Han skyndte hurtigt at kigge hele filmen igennem, og da den var slut måbede han selv. ”Det er løgn. Den har filmet alt på nær damen”.
”Hvilken dame?” spurgte hans far. ”Viktor, har du det godt, eller skal vi tage til psykolog? Måske er der noget du godt vil snakke om?”
”Psykolog?” udbrød Viktor. ”Hvad tror I om mig? At jeg er blevet bindegal?”
Han løb tilbage på sit værelse, og undlod at se sine forældres fordrejede blikke efter ham.
Viktor løb ind på sit værelse og kastede mobilen i sin seng.
”Sikke noget bras. Hvorfor kan de ikke se det? Hvorfor kan de ikke bare tro på mig?” udbrød han til sig selv.
Han sukkede. Det var weekend, men han havde ikke tid til at tænke på at have det sjovt, eller være sammen med vennerne. Han ville have mysteriet om den mystiske dame løst.
Da var det at han fik en idé. Han ville opsøge klaverets tidligere ejere og høre om de vidste noget om den mystiske dame. Måske ville de tro at han var skør, men det var et forsøg værd.
Han skyndte sig alt hvad han kunne hen til genbrugsbutikken. Den var heldigvis kun 10 minutter i lukketid, så han havde masser af tid.
Da han kom ind i butikken stod der en gammel mand med briller bag disken og læste i en gammel bog. Han var krumrygget og så ikke spor venlig ud på grund af det lange skæg han havde.
”Undskyld, men arbejder du her?” spurgte Viktor.
Manden løftede blikket fra bogen, og klappede den sammen. Han lagde den på bordet og svarede flabet med en gnaven stemme, ”kan du se andre bag disken måske?”
Viktor rystede på hovedet, og stillede sig helt op til disken. ”Det er fordi min far købte det her klaver for cirka 2 dage siden til en 50’er. Jeg ville spørge hvor du har fået det fra”.
”De tidligere ejere?” spurgte manden.
Viktor nikkede ivrigt på hovedet og fulgte efter manden der forsvandt ind bag en reol med masser af bøger og papirer.
”Jeg har altid styr på hvem der giver sine ting til butikken her” sagde han og begyndte at rode rundt i papirerne og bøgerne. Men da stoppede han og kiggede hen på Viktor igen. ”Men dem der kom med klaveret undlod at fortælle deres navn og adresse”.
Viktor sukkede. Håbet var brast ud, og nu vidste han ikke hvad han skulle gøre.
”Tror du at du kan hjælpe mig med at finde de tidligere ejere?” spurgte han så.
Manden rystede på skuldrene. ”Jeg ved jo ikke hvor vi skal lede”.
”Kan du huske hvordan de så ud?” spurgte Viktor, og så på manden som om han forventede et fuldstændigt lallende svar.
”Det var en mand med meget mørkt hår, næsten sort hår og brune øjne. Han var iført noget meget laset tøj men han var meget flink. Det var som om han hellere end gerne ville af med klaveret” forklarede den gamle mand.
Viktor stod lidt og svajede frem og tilbage.
”Har han kun været her en gang eller er han her tit?” spurgte Viktor.
I det samme gik døren op og det første der fangede manden og Viktors blik var den mand som den gamle lige havde beskrevet. På en prik.
”Det var ham” udbrød den gamle mand og pegede.
Viktor løb hen mod ham. ”Undskyld?” sagde han. ”Har du afleveret et klaver her i butikken for noget tid siden?”
Manden svarede ikke men nikkede i stedet. Han så mistænksom ned på Viktor. ”Hvorfor da?”
”Jo, min far købte det nemlig her for to dage siden men der foregår noget underligt med det klaver” forklarede Viktor. ”Der er en dame der bliver ved med at spille på klaveret om natten”.
Viktor kunne mærke hvordan manden blev mere ivrig. Ivrig efter at stikke af. Han sank en klump.
”Jeg ved intet om det klaver. Intet” skyndte manden sig at sige.
”Okay” mumlede Viktor. Han kunne se på manden at han løj. ”Hvad hedder du?”
”Hvorfor i alverden spørger du nu om det?” spurgte manden med en barsk og utryg stemme.
”Manden der ejer butikken her vil vide det” løj Viktor.
”Hans Madsen” mumlede manden. ”Jeg har travlt. Jeg kom herind for at kigge, men jeg regner ikke med at finde noget”.
Han forsvandt igen ud af døren.
”Hans Madsen” råbte Viktor til den gamle mand. ”Nu ved jeg hvad han hedder”.
”Flot, og hvor vil du hen med det?” spurgte den gamle mand gnavent.
Viktor rystede på hovedet. Det var ikke nødvendigt at den gamle mand skulle vide noget som helst om klaveret.
I stedet løb han ud af døren og hjemad. Han ville slå nogle oplysninger op på nettet. Måske ville han finde noget andet om klaveret som han ikke vidste.

Da han kom hjem satte han sig straks foran computeren og søgte på google efter, Hans Madsen.
En masse søgeresultater dukkede op og han klikkede ind på den første. Det var en fængselsside.
”Mads Hansen. Anklaget for drab” stod der med store sorte bogstaver. ”Sat i fængsel d. 9 Marts 1993, kommet ud af fængsel på prøve d. 11 Oktober 2008”.
”11 Oktober var for 3 måneder siden. Han har godt nok siddet i fængsel længe” udbrød Viktor overrasket. ”Tænk at jeg har talt med en kriminel. Hvad nu hvis han kommer og myrder mig?”
Han gik længere ned på siden og der stod hvad han var anklaget for.
”Mads Hansen nægter at have begået drabet på sin kone, Christiane Hansen. Beviser fundet i et gammelt klaver hvor man fandt Christianes blod. Det foregik således at Christiane Hansen blev ved med at spille klaver, den samme melodi om og om igen og det var ved at drive hendes mand til vanvid, så en dag tog han køkkenkniven og skar hendes hænder af i håb om at hun måtte stoppe, men hun lærte at spille videre uden hænder så han myrdede hende helt og brutalt”.
”Det er det rene vanvid” udbrød Viktor. Han mærkede igen hvordan hans hjerte begyndte at banke hurtigere. ”Blod i et klaver”.
”Det kunne ikke tilfældigvis være..” mumlede Viktor uden at gøre sætningen færdig.
Han kiggede hen på det klaver der stod i deres dagligstue og fyldte det meste. Støvet havde efterhånden lagt sig på det, og det så helt forfaldent og frygteligt gammeldags ud nu.
Han løb hen til det og åbnede det. Indvendigt var blodpletten stadigvæk så det måtte være det klaver.
”Men hvem er damen så?” udbrød Viktor. ”Var hun Christiane Hansen?”
I det samme mærkede han en kulde gå igennem hans krop, og et gys gik igennem ham.
Pludseligt blev alting lidt uklart foran ham og damen uden hænder dukkede op lige foran ham.
”Christiane?” spurgte Viktor der nu følte sig mindre bange for hende.
Hun nikkede og uden at sige noget.
”Blev du myrdet af din mand?” spurgte Viktor igen. Han håbede inderst på et ja så han kunne komme til bunds i det hele. Som forventet nikkede damen igen.
Så var det derfor hun så så trist ud, og så passede det hele også med at hun ingen hænder havde.
”Kan du ikke finde fred?” blev Viktor ved. ”Er det derfor du sidder og spiller midt om natten?”
For første gang åbnede damen munden og begyndte at tale.
”Jeg vil ikke finde fred. Jeg vil leve” svarede hun, og så bedrøvet ned i gulvet. ”Jeg ville ikke dø”.
”Jeg forstår dig godt, men du må indse at du aldrig kan blive en levende person igen. Du må finde fred” forklarede Viktor. ”Du kan ikke blive på jorden for evigt”.
”Jo jeg kan” svarede damen, og begav sig på vej hen mod klaveret. ”Og jeg vil spille til jordens undergang”.
”Christiane” skyndte Viktor sig at sige. ”At få fred er en god ting. Det vil gøre dig lykkelig”.
”Men det er jo det jeg er nu” svarede damen.
Viktor rystede på hovedet. ”Nej” sagde han. ”Du er bedrøvet og trist fordi du er ensom”.
Han så hvordan hun var ved at græde, men han kunne nærmest føle hvordan hun havde det.
Da gav damen et skrig fra sig før hun forsvandt ud i den blå luft som hun havde gjort det de andre gange. Hun ville åbenbart ikke få fred, og det mente hun.
”Der må være en grund til at hun ikke har fået fred. Måske ligger hendes døde krop et sted på jordens overflade. Jeg skal bare skaffe den af vejen” sagde Viktor til sig selv.
Men det var lettere sagt end gjort. At finde den døde krop var som at lede efter en nål i en høstak.

Næste dag slog Viktor flere oplysninger om mordet på Christiane Hansen op på Internettet.
Han fandt ud af at de endnu ikke havde fundet hendes døde krop, og Mads Hansen har sagt at han har brændt den. Men hvis han havde gjort det havde damen fået fred for længst.
Han besluttede sig for at tage på en kort visit hos den gale Mads Hansen selvom han vidste at det kunne være farligt. Måske havde han begravet Christianes døde krop i nærheden af hans hus.
Viktor løj til sin mor og far om at han tog hen til en af sine venner, men i stedet fandt han Mads´ adresse på nettet og tog hen til hans hus.
Det lå langt ude fra alting, midt ude på en mark. Det kunne være et godt sted at begrave en død krop.
Han begyndte straks at lede efter spor, og inden mindre end et kvarter havde han fundet et sted på marken hvor jorden bulede en smule opad.
Han fik gravet ned til han stødte på nogle knogler som han havde forventet.
”Det her er så klamt” udbrød han, da han forsigtigt løftede knoglerne op af jorden og lagde dem i en plasticpose han havde bragt med sig. Da han var færdig dækkede han omhyggeligt det hele til med jord og skyndte sig væk med plastikposen.
Da han kom hjem skyndte han sig at smide knoglerne ude i haven. Han fik hevet en lighter frem og fik hurtigt tændt ild til de skrøbelige knogler. Men da skete der noget han ikke havde forventet.
Damen uden hænder dukkede op udenfor lige foran ham.
Hun skreg så højt hun kunne imens hun råbte, ”nej. Du må ikke. Jeg vil leve”.
Viktor fik ilden til at tage godt fat om knoglerne, og lidt efter var alt brændt op.
Damen skreg og græd samtidig da hun nærmest begyndte at smuldre, og derefter forsvandt. For altid håbede Viktor på.
Han havde ret. Siden han havde brændt knoglerne havde han ikke hørt klavermusik om natten.
Men han spekulerede stadigvæk på om Christiane Hansen havde det godt, eller om hun stadigt gerne ville leve. Der hvor hun nu var et sted.

Døden - Del 2

2008-03-22T17:26:00.000-07:00

Pludseligt blev der igen stille, og i det fjerne kunne jeg høre noget runge. Ligesom når en meget stor person træder hårdt ned i gulvet. Så bare i slowmotion. Det var underligt, men jeg følte mig pludselig fri. Den stemme jeg havde hørt fra før måtte have været gud. For pludseligt følte jeg at han var til stede. Jeg var glad for at det var himlen jeg havde nået, og ikke det grusomme helvede hvor folk som Hitler, Staling og alle andre psykopater er kommet hen.

Pludseligt hørte jeg en ny stemme sige, "Mit barn. Velkommen. Jeg er ked på dine vejne, men sådan gik endnu en af naturens gange". Jeg vidste bare a tdet var gud. Det måtte det være. Hans stemme lød så fredelig og venlig. Ikke som al den voldelighed i verdenen som ikke var til at holde ud. Hvert gnavne menneske man mødte. Hver fulderik der kom slentrende hen ad gaden, med en tom ølflaske i den ene hånd, en smøg i munden, og ødelagte buksekanter. Pludseligt syntes jeg at verdenen lød så grusom. Ihvertfald sådan som jeg opdigtede det fra mit hoved af. Pludseligt mærkede jeg et stik i mit hjerte. Jeg var ked af at min mor og far ikke kunne komme med, for så kunne de havde oplevet den tryghed der var her, og friheden. Jeg var ikke bange for noget mere. Jeg følte mig pludselig meget modig. Pludseligt kunne jeg se en lysende skikkelse foran mig med armene ustrakte til hver side. Det måtte så være gud. Han smilede, og rundt om ham kom lysstråler ud fra hver side. Han kom tættere, nærmest svævede tættere. Jeg kunne ikke se hans fødder for den hvide farve, men gud kunne ikke være fodløs, så jeg vidste at han havde dem.

Jeg mærkede en varm arm om min skulder der gav mig et ryk. "Dit himmerige" sluttede han af med. Så gik en forgylden port op, og jeg så rundt. Det var helt fantastisk. Jeg var inde i himmerige, og alle tog så godt imod mig. Der var ikke skyer over det hele som jeg havde forestillet mig. Der var hvidt, og så nogle kære englebørn der fløj rundt i nøgne klæder. Man kunne se deres søde små vinger der baskede på livet løs. "Skal jeg være her for evigt?" spørgsmålet spruttede nærmest ud af mig. Jeg kunne ikke holde det inde mere. Jeg håbede allermest på et glædesfuldt ja. Han måtte vide hvad jeg helst ville have. Istedet for at svare, tog han noget op af sin lomme. Han lagde det i min hånd. Det var en trekant ud af det pureste guld. Den var tung, og føltes dejlig varm. "Hvad er det?" spurgte jeg istedet. Spørgsmålene stod i kø rundt om mig. "Put den i dit hjerte mit kære barn" sagde han. Jeg forstod ikke helt. ville han have at jeg stak den spidse ting ind i mit hjerte? Så ville jeg jo d.. nå nej. Jeg glemte at jeg allerede var død. Pludseligt gjorde han noget meget uforventet. Han formede et kors med sine fingre, og pludseligt føltes min hud så blød lige det sted hvor mit hjerte var.

Det var en ubehagelig følelse. Langsomt prøvede jeg at putte trekanten ind gennem min hud. Det lykkedes for mig. Jeg kunne ikke mærke det, og min hud føltes som skumgummi. Et øjeblik var jeg i tvivl om det hele var rigtigt. Det virkede så uægte. Men alligevel ville jeg ikke miste troen på det jeg så. Jeg hørte en dejlig klikkelyd. Pludseligt voksede der små vinger ud af ryggen på mig. Og da opdagede jeg at jeg ikke længere befandt mig i mit hverdagstøj. Nej jeg befandt mig i en fin hvid kjole. Jeg følte mig så fin, og lod flere gange mine hænder løbe ned over kjolen. Så fin. Først da begyndte gud at svare på mit tidligere spørgsmål. "Ja du vil være her for evigt. men det skal du ikke være ked af. den grusomme verden jeg har skabt dernede er ikke noget for sådan en nyskabt pige som dig. du fortjener ikke at leve dernede blandt de voldsomme mennesker". Jeg mærkede en glædeståre strømme ned af min ene kind. De ord havde virkeligt rørt mig. "Men hvad med min far og mor?" spurgte jeg så. "Når deres tid er forbi vil de også komme herop" var guds sidste ord inden han forsvandt og overlod mig til englene.

Det var faktisk slet ikke meningen at her skulle have været en 2'er. Men min ven insisterede på det, og jeg blev selvfølgelig glad for at høre at han ville læse mere (:

Døden - Del 1

2008-03-22T17:25:00.000-07:00

Sætter mig langsomt ind i en piges sted. Hun er død natten over til 14. december til 15. december kl. 01:42. Jeg så først noget lys foran mig. Det var klart. Lastbilen skulle til at ramme mig, og jeg vidste at jeg ville dø. Men jeg vidste ikke alt det der lå bag og efter døden. Det kom først da jeg så det skærende lys i mine øjne. Jeg kunne høre en høj "tuut" lyd, der rungede i mine øre. Jeg kan huske hvordan jeg skreg, græd, men var lammet. Jeg mærkede ikke smerte da lastbilen ramte mig. Kun at der langsomt blev hvidt. Jeg tænkte ikke rigtigt mere. Ikke engang over at jeg nu var død, og ville forsvinde om lidt for altid. Men istedet skete der noget andet. Det hvide lys blev synligere. Pludseligt forsvandt det og med ét var der mørkt. Jeg tænkte stadig ikke. Ikke engang, "hvad sker her. burde jeg ikke forsvinde?". Nej. det spørgsmål stillede jeg mig ikke. Jeg var faktisk nysgerrig efter hvad der skete. Pludseligt så jeg noget komme tæt imod mig lidt længere fremme i mørket. Pludseligt kom det nærmere, og jeg så at det var billeder. Levende billeder der bevægede sig som film. Det var meget fascinerende. Det hele skete så hurtigt, men alligevel langsomt nok til at jeg kunne følge med. Billeder fra da jeg blev født. Billeder jeg ikke engang selv kunne huske. Billeder fra da jeg var 3 år, og red på den gyngehest jeg fik i julegave og var så glad for. Som 4 årig, da jeg fik den længeønskede teddybjørn. En tåre løb ned af min kind, men så blidt at jeg næsten ikke bemærkede den.

De viste mig igennem livet. Men de viste kun de vigtigste øjeblikke i mit liv. Også da jeg fik mit første kys. Ikke fordi det var romantisk, men fordi det var noget særligt. Pludseligt sluttede billederne og igen var der mørkt. Jeg undrede mig over hvad der nu ville ske, men jeg tænkte det stadigt ikke. Pludseligt mærkede jeg jord under mine fødder. Jeg stod nu i dagligstuen, med frit syn til min mor og far der stod bøjet over den gamle, hullede lædersofa. Dér midt i lædersofaen lå jeg. Død, kold, bleg, og med vidt åbne øjne der stirrede lige ud. Min mund hang lidt på gled, og jeg havde aldrig drømt om at jeg nogensinde ville se mig selv død. Men det var hjerteknusende. Jeg så hvordan min mor og far græd. Min far knugede min mor ind til sig, og først nu så jeg hvordan hun rystede. Men jeg vidste også at jeg ikke kunne gøre noget, så jeg lod være med at forsøge.

Langsomt gik jeg rundt i stuen. Det var underligt at være død. Man kunne ikke se sin egen skygge, eller høre knirkende trin hen over det bare trægulv. Jeg var ikke gennemsigtig, men anderledes. Bleg, og kold. Det mærkelige var at jeg ikke kunne mærke min krop. Men jeg var ikke bange. Jeg havde lært ikke at være bange for døden. Den kunne ikke gøre mig noget. Pludseligt hørte jeg et sus forbi højre øre, der derefter endte i totalt stilhed. Ikke engang mine forældres gråd kunne jeg høre. Det var måske også det bedste, for det gjorde mig bare endnu mere ked af det, at vide hvordan mine forældre var kede af det, og knust af deres datters pludselige død. Pludselig kom jeg i tanke om noget. Jeg havde jo ikke fået sagt ordentligt farvel. Det sidste jeg havde sagt var at jeg smuttede over til naboen for at bede om noget mælk. Derefter de skarpe lys, efterfulgt af døden. Hvordan skulle jeg sige farvel. Jeg kunne jo ikke røre dem, eller snakke til dem. Derfor måtte jeg tænke positivt. Jeg gik hen til min mor, og strøg hende kærligt om øret. Jeg kunne se hvordan hun kunne mærke følelsen af at blive overvåget. Hun kunne mærke mig som en slags kold, men kærlig vind. Forsigtigt tog hun sin hånd op til sin kind, og et smil bredte sig i hendes mundviger. Hun kiggede hen på min far. Jeg gjorde det samme med ham. Strøg min hånd over hans skæggede kind. Han smilede tilbage til min mor. "Hun er stadig iblandt os" var hans trøstende ord. Jeg vidste nu at jeg havde gjort mit. Jeg vidste også at det var på tide at forlade jorden, og svæve op til gud. Pludseligt forsvandt dagligstuen, og der blev hvidt.. Den sidste stemme jeg hørte var, "jeg vil våge over dig som mit barn".